Aktivitet

International version Top  Forrige  Næste

Aktiviteter er ting, der foregår i rum og tid. Lyder måske kryptisk, men nogle eksempler gør det mere tydeligt:

 

Møder. Et møde har et tidspunkt, et sted og nogle deltagere. Deltagerne kan være eksterne kontakter eller interne kolleger.
Interne møder. Til forskel fra almindelige møder (ovenfor), så kan interne møder kun have deltagelse af kolleger. Den store forskel på møder og interne møder fremkommer når der synkroniseres kalender mellem Outlook og ChannelCRM. Her vil interne møder "bare" gå direkte i din kalender (uden mødeindkaldelse), mens eksterne møder indkaldes fra mødearrangøren via indkaldelser til alle interne deltagere. Se mere her.
Telefonkald. Her er der typisk to deltagere: Dig og den du taler med. Der er et tidspunkt og stedet er normalt mindre væsentligt.
E-mails. Igen - tidspunkt (sendt eller modtaget), deltagere (modtagere og afsender) og igen er stedet mindre vigtigt. E-mail aktiviteter oprettes normalt automatisk. Enten via journalisering direkte med Exchange/Office365 eller via sporing fra ChannelCRM Outlook Add-In.
Dokumenter. Her tænker man måske ikke på at det er en aktivitet, men vi lægger det alligevel ind som en aktivitet. Måske med afsender og modtager, men helt sikkert med tidspunktet. Dokument-aktiviteter fremkommer bl.a. ved upload af f.eks. et Word-dokument til en kontaktperson i CRM.

 

Ved at se så mange hændelser som aktiviteter, kommer der automatisk struktur i dine handlinger med kunder og emner. Du kan altid se hvornår det skete eller er planlagt til. Og du kan se hvem der vedrører.

Det er også derfor vi kan vise relevante aktiviteter både under de kontaktpersoner der er relevante, under de firmaer hvor de er ansatte, i forbindelse med den aktuelle salgsmulighed, kontakt, projekt, ...

Og det er derfor du altid kan stole på at du kender sammenhængen, når du f.eks. åbner et firma i CRM

 


Side url: http://www.channelcrmhelp.dk/web/index.html?activity.htm